Vi er en lille skole med store fordele.
I en lille skole er vi tæt på eleven, og med vores indgående kendskab til alle elever, kan vi justere os i forhold til den enkelte elev. Det betyder, at vi har mulighed for at imødekomme elevens vekslende behov og udfordringer på daglig basis, og vi har derfor stor fleksibilitet i vores opgaveløsning
Da vi har få børn, kender alle voksne alle børn, hvilket selvfølgelig er et kæmpestort plus. På Joanna er det sådan, at alle ansatte er en del af den pædagogiske opgaveløsning. Så i tillæg til vores lærerstab og pædagogisk personale i skolen, så kan både pedeller, køkkenpersonale, administration, ledelse, chauffører og rengøringspersonale, grundet kendskab til den enkelte elev, samt vores pædagogik, imødekomme den enkelte elev, når eleven bevæger sig rundt på Joanna.
Vi har rigtig god erfaring med at bringe det enkelte barn i trivsel, hvorved barnet er i stand til at opnå bedre læring. Vores kompetencer står mål med de udfordringer eleven har, og vi er på forkant, så eleven ikke når "udenfor rækkevidde".
Vores basis undervisnings- og dagbehandlingstilbud forudsætter, at eleven kan modtage undervisning sammen med andre elever 1:4.
Har eleven behov for sin egen voksen, betales ekstra takst for 1:1 behandling.
Dagbehandling 1:1
Generelt information vedr. 1:1 dagbehandling på Joanna.
Dagbehandling dækker over en vifte af indsatser, der sigter mod at sætte eleven i stand til at modtage læring – altså der hvor eleven ikke uden egen støtte kan indgå i klassens undervisning.
Det kan være eleven har brug for egen støtte til at være fysisk til stede/rumme at være i undervisningslokalet sammen med de andre elever. Dagbehandling anvendes også, når eleven har skolevægring, og skal støttes for at opnå tilstedeværelse på skole. Dagbehandling indeholder miljøterapi, og vores pædagogiske behandlingsindsats ydes ud fra en neuroaffektiv tilgang, hvor vi f.eks. arbejder med nærmeste emotionelle udviklingszone – som bliver scoret på baggrund af en neuroaffektiv analyse af eleven. Vi arbejder på flere niveauer for at skabe forandring, og indsats i forhold til mentaliseringsevne og relationsdannelse er i fokus.
Evnen til at mentalisere er en forudsætning for følelsesregulering og relationsdannelse, og er tæt forbundet med evnen til tilknytning. Indsatserne er sammenhængende, og når vi skal se bag om barnets mangelfulde evne til mentalisering, tager vi også udgangspunkt i vores neuroaffektive tilgang.
Relationsarbejdet er vigtigt for at barnet kan indgå i undervisningen og i sociale fællesskaber. Børn med angst og manglende tilknytning har brug for en tryg voksenrelation, som base for at turde nye situationer. I dagbehandlingsbegrebet ligger også mestringsstrategier. At eleven lærer at håndtere de udfordringer, der følger af elevens diagnoser. Dagbehandling og undervisning er samstemt med baggrund i individuelle forudsætninger og behov.
At et barn eller ung har brug for dagbehandling 1:1, er ikke ensbetydende med at dagbehandlingen reducerer alle barnets/den unges særlige behov. Enkelte børn og unge vil have brug for 1:1 støtte gennem hele deres skoleforløb.
Flere af vores elever har brug for støtte ud over den lærer der er på, og støten udføres primært af lærer- eller pædagogfagligt personale.
Vores elever har typisk behov for hjælp i den sociale kontekst. Det betyder helt konkret, at vi hjælper eleven med at oversætte "verden". Eksempelvis agerer støtten oversætter mellem eleverne,så når "Peter siger bla bla bla til Christian, så mener han ....." Det betyder at støtten hjælper eleven med at sætte ord på konteksten, og få forklaret den anden elevs gode hensigt, og støtten afhjælper dermed frustration, stress, vredesudbrud, konflikter mv. Hvis disse følelser når at fæstne sig i eleven, er det lig med manglende forudsætning for læring.
I de situationer, hvor vi bevidst udfordrer eleven i læringssituationen, for at bringe eleven videre, er støtten på forkant, griber eleven og opretholder læringssituationen. Det betyder, at når vi er på forkant med situationen, skal læreren ikke ud i en plan b eller c.
I tillæg til vores elevers behov for hjælp i den sociale kontekst, har støtten ofte en stor funktion i at gøre læringsrummet mentalt "udholdeligt" for eleven. Mange elever er udfordrede på at rumme andre end dem selv, og her agerer støtten både oversætter og buffer - støtten er en slags "co-pilot", der kontinuerligt er tilstede for eleven, og hele tiden vurderer hvor eleven er mentalt, og hvilken hjælp eleven har brug for.
Støtten har også til opgave at styrke lærerens læringsrum. Det sker eksempelvis ved at støtten, ud fra sin viden om og erfaring med elevens udfordringer, og under hensyntagen til elevens konkrete dagsformVi , er i stand til at omsætte lærerens undervisning, med den grad af kravreducering den enkelte elev har behov for i den konkrete læringssituation.